PCR - Analyse

PCR analyse

PCR-undersøgelsen afslører ret nøjagtigt, hvor problemerne med mælk og yversundhed er i din besætning. Testen finder gen-stykker fra op til 11 forskellige mastitisbakterier og for penicillinresistens ved stafylokokker. Ud fra mængden af gen-stykker i prøven fortæller testresultatet hvilke bakterietyper, der er årsag til høje totalkim i mælken og hvilke bakterietyper, der er den hyppigste årsag til yverbetændelse i besætningen.

Testresultatet angives som en Ct-værdi. Værdien angiver hvor mange gange gen-materialet i prøven skal fordobles for at nå et standardudslag i målingen. Jo lavere værdi – jo højere indhold af genet – og dermed bakterieindhold. Værdier under 28 betragtes som meget positive.

Undersøgelsen kræver altså ikke dyrkning som den traditionelle bakteriepåvisning. Derfor er det muligt at benytte de konserverede ydelseskontrolprøver.

Share by: