Parauberkulose - Analyse

Paratuberkulose

Paratuberkulose er en kronisk tarminfektion, der kommer snigende, og som skyldes mykobakterier. Tarmslimhinden bliver gradvist fortykket, og køerne bliver magre. Kan sammenlignes med Crohns syge hos mennesker.

Infektionen etableres i de første 4-5 måneder af kalvens liv, men viser sig først med kliniske symptomer ved 1½-2 års alderen. Infektionen kan også forløbe helt skjult, hvis der er tale om en mild infektion. Sygdommen viser sig oftest med kliniske symptomer ved og efter kælvning, hvor køerne er stressede. Køerne får diarre, der kan være med bobler i pga. gasudvikling. Behandling med almindelige diarrehæmmende midler virker ikke.

På grund af det snigende sygdomsforløb er det vanskeligt at udpege smittede dyr og få dem udsat i tide. Det er derfor en skjult sygdom, der kan forårsage store produktionstab, hvis der er et højt smitteniveau i besætningen. 

I mælkeprøverne kan der testes for antistoffer, og dermed findes andelen af smittede dyr i besætningen. 

Share by: